28-05-2004
Vejsektoren på Færøerne

Greinin "Vejsektoren på Færøerne" er at finna í Dansk Vejtidsskrift nr. 5/2004. Dansk Vejtiddskrift hevur umleið 1.200 haldarar. Alle opgaver, vejdirektoratet på Færøerne varetager, er opgaver, som institutionen via erhversministeriet, det færøske Landsstyre og Lagting udfører for at fremme den ønskede udvikling af infrastrukturen på øerne i overensstemmelse med samfundets og befolkningens behov og ønsker. Landsverk - Opgaver Landsverk (LV) oprettes som statslig styrelse i 1948. Institutionen hører under erhvervsministeriet, der igen er underlagt det færøske Landsstyre. LV har det administrative og tekniske ansvar for landsvejene. Dette indebærer, at LV varetager vejmyndigheds- og bygherreopgaver, planlægning, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af landsvejene på Færøerne. Desuden udfører institutionen en række andre opgaver, der har med vejsektoren at gøre, så som indsamling og bearbejdning af vej-, trafik- og uheldsdata, udsendelse af oplysninger om kørselsforhold i vinterhalvåret og etablering af servicefaciliteter langs landsvejene. Som led i sikkerhedsforanstaltninger på vejnettet er vintervedligeholdelse med patruljering af vejene 3 gange daglig endnu en af de mange opgaver, LV administrerer. Det er endvidere vedtaget med lov at pålægge LV det overordnede tilsyn med de offentligt ejede aktieselskaber, P/F Vágatunnilin og P/F Norðoyatunnilin, som står for arbejdet at bygge undersøiske tuneller på Færøerne. Af andre opgaver bør nævnes, at LV har det overordnede tilsyn med konstruktion af større havneanlæg, myndighedsopgaver i forbindelse med fyrtårn og sejlruter, projektering og konstruktion af mindre havne og anløbspladser, færgelejer, lufthavnsanlæg, helikopterlandingspladser, produktion af asfalt og skærver samt bygherrefunktion og vedligeholdelse af offentlige projekter så som bygninger. Udviklingen i denne branche følger tendensen andre steder i Norden. Opgaver som projektering og udførelse, som kan udliciteres til private rådgivere og entreprenører, udbydes nu i mest muligt omfang. Organisation Landsverk ændrer i 2001 organisationsstruktur. Den tilpasses nye in- og eksterne behov og krav. Samtidig oprettes to nye afdelinger – en projektledelsesafdeling og en bygningsafdeling, hvilket indebærer en udvidelse af opgaveområdet til også at indbefatte bygherrefunktion og vedligeholdelse af offentlige bygninger. Grundtanken bag organisationsændringen udspringer fra et ønske om et tæt og effektivt internt samarbejde mellem specialenheder el. eksperter. Organisationen består nu foruden stabsfunktionerne af 3 fagafdelinger for henholdsvis veje, havne og bygninger, en projektledelses- eller procesafdeling og en produktionsafdeling. Infrastruktur Færøerne er endnu i 1950, også hvad infrastrukturen angår, stadig et i nutidens øjne såre primitivt samfund, men i 50’erne begynder der at ske noget. Den første automatiske telefoncentral tages i brug, Færøerne får sin første offentlige radiostation, udbygningen af havne kommer i gang igen efter 12 års stilstand og sidst men ikke mindst, myndighederne går ind for at skabe et tidssvarende landevejsnet. Et ønske, eller en slags vision, formuleres fra politisk side om at oprette vejforbindelse til alle bygder på Færøerne, hvor det kan lade sig gøre. En langsigtet plan kortlægges for hele den fysiske infrastruktur, og arbejdet påbegyndes. Det er især dette arbejde, der i særlig grad sætter gang i udviklingen på alle områder, så at Færøerne nu i mange år har været på højde med de andre nordiske lande, hvad denne udvikling angår. Alle ældre strækninger af betydning for samfærdslen ombygges, tunneller bores og flere og flere bygder knyttes til vejnettet. Tosporede veje anlægges og udbyggelsen fortsætter ind i 70’erne hvor den når sit højdepunkt, da de to største øer, med over halvdelen af befolkningen, forbindes med en bro i 1973. Tre andre øer forbindes med to dæmninger. I dec. 2002 får vi den første undersøiske tunnel på Færøerne. Arbejdet på den næste undersøiske tunnel påbegyndes allerede i 2003 og vil forbinde 84,9 % af den færøske befolkning. I dag udgør det totale vejnet ca. 900 km, hvoraf halvdelen er landsveje og resten kommunale veje. Langt den største del af vejnettet er asfalteret. Fremtid Vi har nu et stort set fuldt udbygget vejnet. Visionen fra 1950’erne om at anlægge veje til alle bygder på Færøerne er gået i opfyldelse i 2003. Visionen for de kommende år er at skabe endnu hurtigere og bekvemmere forbindelser mellem øerne i overensstemmelse med industriens og det færøske folks behov.

Úrslit: